Havening teknik ® – en ny komponent i
behandling af traumer, angst og stress

VIGTIGT FØR DU LÆSER VIDERE

Havening teknik® er en helt ny metode, og forskningen på området er lige begyndt.
Selvom vores klienter kommer med begejstrede udtalelser, er virkningen først nu ved at blive dokumenteret i klinisk forskning verden over.

Før disse forskningsstudier er færdige, kan Havening ikke betragtes som egentlig behandling. Det kan blot bidrage til behandlingen (jvf. retningslinjer).

Læs vores ”Disclamer”, før du læser videre.

Hvad er Havening teknik®?

Det engelsk ord ”haven” betyder havn. Netop følelsen af ”sikker havn”, som opstår efter oplevelsen af Havening-sessioner, har lagt navn til Havening techniques®.

Havening teknik® er en psyko-sensorisk teknik opfundet i 2013 af NY-lægen, Dr. Ronald Ruden, MD, PhD.

Med “The Havening Touch”, stryges hænder over ansigt og arme, en berøring som minder om moderens berøring af babyen, hvorved en meget afslappet tilstand skabes med mange langsomme deltabølger i hjernen. Tilstanden muliggør bearbejdelse af angstfølelse og åbner på forunderlig vis for en omkodning (depotentiering) af traumer i vores urhjerne, amygdala. Hvorfor det virker, mener man nu at have en neurovidenskabelig forklaring på . For detaljer og aktiviteter besøg organisationen havening.org.

Havening teknik til forskellige formål

Indenfor Havening findes forskellige teknikker med forskellig terapeutisk anvendelse:

  1. Til traumer, PTSD og fobier
  2. Til angst og stress
  3. Til selvhjælp

Ved traumer, angst og stress anbefales altid guidede 1:1 sessioner, som kan foregå online. Under disse sessioner oplæres du i Self-Havening, som også kan bruges hjemme uden behandleren, på tidspunkter med indre ubehag. Self-Havening kan også laves mere systematisk som hjemmearbejde med adgang til vores serie af selvhjælps-videoer.

Sådan foregår en session med Havening teknik

Din certificerede behandler behøver ikke kende indholdet af dit traume, da du med Havening blot skal føle. Der er ikke samtale under sessionen. Du vælger først, om terapeuten eller du selv skal ae dig med ”the Havening touch”. Ved online-sessioner gør du det selv. Det har en fin effekt.

Den blide, konstante berøring bringer dig i en meget afslappet og let døsig tilstand som under REM-søvn, lige inden du falder i dyb søvn.

Under fortsat berøring, bliver du bedt om at genkalde traumet for at ”føle det” og give det en score fra 1-10 på en subjektiv ubehagsskala. SUD 10 er den værst tænkelige følelse. Hurtigt efter genkaldelsen, afbrydes du systematisk med en række koncentrationskrævende øvelser, som forvirrer din hjerne. Vi måler dit ubehag undervejs, når du tænker kortvarigt på traumet.

Gradvist ændres den følelsesmæssige respons på traumet (kæmp, flygt, frys). Hjernens biologiske og biokemiske ”spejl” ændres. Efter en vellykket session, kan traumet genkaldes fra hukommelsen, uden den tilhørende følelse af ubehag (kæmp, flygt, frys). Vi tilstræber at blive ved til følelsen af traumet er helt væk, med en SUD 0-1.

Vi arbejder typisk over 3-10 sessioner, afhængigt af traumernes antal og karakter samt ens generelle modstandsdygtighed og stress-niveau.

Klienterne udtaler

”Havening teknik® er skånsom og ufarlig at kaste sig ud i.”
”Jeg reagerer ikke længere voldsomt, når jeg kører forbi ulykkesstedet.”

REbrain Clinic tilbyder hele forløb med 1:1 Havening-sessioner
Certificerede behandlere og online-forløb

Vi behandler hele dig

Når du er klient hos REbrain Clinic, tager vi os af HELE dig. For behandling og terapi henviser vi til dygtige specialister. Din kost, livsstil og dine generelle ubalancer, hjælper vi dig selv med. Se hvad et samlet forløb for angst, stress, traume og PTSD kan bestå af.

Spørgsmål og svar Havening teknik®

Giver Havening bivirkninger?

Der er ikke rapporteret bivirkninger fra de nu hundredvis af certificerede behandlere.

Hvis jeg har alvorligt symptomer på angst, depression eller selvmordstanker

Havening teknik er ikke en lægebehandling og skal ikke erstatte lægen. Du kan have brug for medicin. Har du selvmordstanker eller alvorlige symptomer på angst eller depression, skal du ALTID kontakte din læge eller psykiatrisk skadestue på tel. +45 (38) 64 06 71.

Kan jeg gå til egen psykolog eller psykiater samtidigt?

Havening teknik komplementerer fint et almindeligt forløb hos psykolog, psykiater eller psykoterapeut. Teknikken er brugt af såvel læger som psykologer i USA, UK, Canada, New Zealand og Australien.

Kan jeg bruge Havening teknik sammen med evidensbaserede EMDR?

Det anbefaler vi ikke, da metoderne har meget til fælles (dannelse af delta-bølger i hjernen).

Hvordan forklares Havening teknik videnskabeligt?

Havening teknik®s opfinder, læge Ronald Ruden, MD, PhD, har i en videnskabelig artikel forklaret behandlingens effekt helt ned på celle- og molekyleplan. Det er en interessant artikel, der beskriver, hvordan ur-hjernen får omkodet sit respons på traumer, ved ”depotentiering”. Læs artiklen (1)

Hvilken anden klinisk forskning støtter op om virkningsmodellen?

Forskning viser at den følelsesmæssige reaktion på et traume er særligt åben for påvirkning lige efter at traumet er blevet genkaldt fra hukommelsen (2). Forskningen peger også på, at berøring har positiv effekt på bearbejdning af følelser (3).

Er der dokumentation for at Havening virker?

De første kliniske forskningsforsøg af metoden viser en positiv effekt på generelt velbefindende (4), fobier og angst (5) samt smerte (6).

Foregår der flere kliniske forsøg med Havening teknik nu?

Ja. I 2020 foregår flere kliniske studier. Især traumepsykolog, Dr. Kate Truitt forsker i Havening på sit traumecenter. Hun er tidligere traumatiseret og nu helbredt med Havening teknik. Per maj 2020 er der kun udgivet to forsknings-artikler.

Hvad siger traumatiseret politimand om Havening teknik til BBC, London?

Se denne interessante TV-reportage på YouTube: ”BBC Breaking news: Politimand fik hjælp for PTSD med Havening teknik”

Hvad gør videnskabsfolk, som har fået egne traumer helbredt med Havening teknik?

To forskere har uafhængigt af hinanden dedikeret deres professionelle liv til Havening teknik®: traumepsykolog Dr. Truitt, USA samt neuroscience-litteraturforsker og civilingeniør, Marianne Sandberg MSc., stifter af REbrain Clinic.

Bøger om Havening teknik

When the Past Is Always Present: Emotional Traumatization, Causes, and Cures, af Ronald Ruden (køb), Fifteen Minutes to Freedom (English Edition) Kindle af Harry Pickens (køb)

Marianne Sandberg is certified practitioner of Havening Techniques. Havening Techniques® is a registered trade mark of Ronald Ruden, 15 East 91st Street, New York www.havening.org